Hvem rammes af akut hjertestop
Akut hjertestop kan ramme enhver
Hvem er i risikogruppen?
Akut hjertestop kan ramme enhver, uanset alder, køn og race. Endda personer i tilsyneladende god form, som det for eksempel er sket for sportsstjerner i verdensklassen. Mange patienter i risikogruppen bliver aldrig identificeret, undersøgt og tilbudt medicinsk behandling.
Hvem har den højeste risiko for at få akut hjertestop?
Akut hjertestop rammer ofte mennesker, som ser ud til at være ved godt helbred og ikke har nogen erkendte sygdomme. For disse mennesker er den første indkation af hjerteproblemer et akut hjertestop. Nogle personer kan dog på forhånd identificeres som værende i risikogruppen. Risikofaktorerne er blandt andet:
- Tidligere hjertetilfælde
- Hjertekarsygdomme (risikofaktorerne er her især rygning, højt blodtryk, diabetes, forhøjet kolesteroltal, arvelige faktorer, stillesiddende livsstil)
- Hjertefejl af andre årsager
- Unormal hjerterytme (arrytmi) af ukendte årsager
- Besvimelse uden kendt årsag
- Nedsat pumpekapacitet (uddrivningsfraktion <35%)
Hvad forårsager akut hjertestop?
Hjertestop kan skyldes flere faktorer, som for eksempel:
- Kvælning
- Drukning
- Chok
- Elektrisk stød
- Stress
- Medicin
- Pludselige følelsesændringer
- Overdreven fysisk aktivitet
Diagnose og behandling: Automatisk hjertestarter
Akut hjertestop er en tilstand, der kan behandles og ikke behøver at føre til pludselig død. Når nogen rammes af hjertestop, kan han eller hun have det fint i det ene øjeblik og sekundet efter besvime uden varsel. Hvis der ikke øjeblikkeligt gribes ind, så vil hjertestop næsten altid medføre døden for offeret. Når en patient får hjertestop, vil han eller hun pludselig miste bevidstheden, den normale vejrtrækning stopper og der er ingen livstegn.
Når nogen kollapser på grund af akut hjertestop, så er det afgørende for overlevelseschancerne, at der omgående sættes ind med hjerte-lunge redning (HLR) og hjertestarter.
Tidlig defibrillering med en hjertestarter er et yderst kritisk led i behandlingsrækkefølgen, fordi tidsperioden imellem hjerteslag og defibrillering er en nøgleindikator for overlevelseschancen. For patienter med ventrikulær fibrillering (VF) har tidligere studier påvist, at hvis defibrillering udføres inden for det første minut, så har offeret 90% sandsynlighed for at overleve. Efter dette tidspunkt falder overlevelsesraten med 7-10% for hvert minut, der forløber uden behandling.
En automatisk hjertestarter (også benævnt Automatisk Ekstern Defibrillator, forkortet AED) er et bærbart elektronisk apparatet, som automatisk diagnosticerer de potentielt livstruende hjerte-arrytmier ventrikulær fibrillering og ventrikulær takykardi. Det er muligt at behandle patienten med defibrillering, som er at give elektroterapi med chok, der stopper den uregelmæssige hjerterytme og tillader hjertet at retablere en effektiv normal rytme.
En af de mest udbredte årsager til, at patienter med akut hjertestop ikke overlever er, at tilskuere tøver med at kalde alarmnummer og yde akut førstehjælp med HLR og hjertestarter med det samme. Hvis du ønsker at redde et liv, så må du gribe ind. Dine handlinger kan udelukkende hjælpe offeret. At gøre intet er det værste man kan gøre.



